Referat af generalforsamlingen 2023
Aalborg Afdeling
Referat fra generalforsamling 2023
Med oplæg om Røde Kors’ beredskab – internationalt og nationalt
Der afholdtes generalforsamling mandag den 27. februar 2023 kl. 18.00 i Kaffe- Fairs sal ”Eventen”, Strandvejen 19, 9000 Aalborg
Program for generalforsamlingen fra kl. 18.00 til kl. ca. 19.15
- Valg af dirigent
Bestyrelsen anbefalede Klaus Dam-Tholstrup, regional konsulent i Midt/Sydjylland, som di- rigent. Han blev valgt til posten som dirigent. Klaus berettede, at invitation til generalforsam- lingen er udsendt rettidigt i henhold til vedtægterne. Dorthe Møller Søndergaard blev valgt som referent. Dirigenten kunne konstatere, at dagsordenen følger vedtægterne.
- Formandens beretning om afdelingens virksomhed og afdelingens planer for de kommende år ved afdelingsformand Hanne Dahl
Hanne berettede, at hendes første år som formand for Røde Kors Aalborg har været meget spændende. Det er en stor inspirationskilde at møde de mange frivillige ildsjæle i vores af- deling, som gør en stor forskel. Den nye bestyrelse er kommet godt i gang og har fundet en god måde at arbejde på. Det fungerer rigtig fint, at det samme bestyrelsesmedlem har an- svaret som kontaktperson for en gruppe af aktiviteter, som indgår i den samme gruppering af aktiviteter som på landskontoret. Vi mangler p.t. en kontaktperson til de sociale aktivite- ter. En god løsning er dog på vej, idet Hanne har haft kontakt til en potentiel kandidat, som imidlertid ikke har haft mulighed for at stille op til bestyrelsen på generalforsamlingen pga. kravet om 20 dages medlemskab af Røde Kors. Bestyrelsen har fundet et godt bud på et bestyrelsesmedlem med kommunikationsfaglig baggrund, som har erfaring med flygtninge, integration og kvindenetværk.Alle aktivitetslederposter er nu besat, hvilket betyder meget for aktivitetsniveauet. Nogle ak- tiviteter har ligget i dvale/kørt på lavt blus efter coronatiden, men er på vej op i gear igen. Det har været en succes at invitere aktiviteterne gruppevis med til bestyrelsesmøderne. Det giver mere tid til de enkelte aktiviteter og en bedre dialog om det enkelte hovedområde. En ny aktivitet, som vi står for i samarbejde med FOKUS Folkeoplysning, er fællesspisning un- der navnet ”Aalborg spiser sammen” i FOKUS’ lokaler. Ved hjælp af tildelte midler fra Fæl- lesskabspuljen og Paragraf 18-midler har vi mulighed for at uddele 50 gratis spisebilletter pr. gang til mennesker, som ikke selv har mulighed for at betale for maden.
2023 byder på mange spændende tiltag. En lønnet medarbejder starter i afdelingen den 1.4.2023. Vedkommende skal arbejde med administrative og praktiske opgaver, men også med projektudvikling og -gennemførelse. Der bliver etableret en Røde Kors-sundhedsklinik i Aalborg i løbet af 2023. Sundhedsklinikken drives af landskontoret, men skal være en del af vores afdeling. Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen.
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab 2022 ved kasserer Anders Larsen
Anders Larsen fremlagde det reviderede årsregnskab for 2022. Anders gav udtryk for, at vi som afdeling samlet set kan være godt tilfredse med det opnåede resultat i 2022. Resultat- opgørelsen viser et driftsresultat før tilskud på 1.390.093,- kr. De indtægtsskabende akti- viteter har bidraget flot med et samlet overskud på 1.630.047,- kr. Det er meget tilfredsstil- lende, at afdelingen har bidraget med 1.408.180,- kr. til landsforeningen øremærket til det nationale og internationale hjælpearbejde. Beløbet fordeler sig på 34 % af de indtægtsska- bende aktiviteter (554.216,- kr.) og overskydende driftsformue (853.964,- kr.).Det samlede resultat blev et underskud på 48.087,- kr., som fratrækkes egenkapitalen. Det opståede underskud skyldes et tab på et indbetalt depositum på 50.000,-, som vi har måttet tabsføre. Som afdeling skal vi selv bære tabet på de 50.000 kr., hvorfor regnskabet i 2022 viser det nævnte underskud. Der blev stillet nogle spørgsmål vedr. årsregnskabet på gene- ralforsamlingen. Kasserer Anders og bogholder Helle har undersøgt disse spørgsmål, og svarene kan ses i det tilknyttede bilag. Det reviderede årsregnskab var blevet udsendt via afdelingens mailingliste og blev udleveret på generalforsamlingen. Det underskrevne regn- skab bliver også offentliggjort på afdelingens hjemmeside http://aalborg.drk.dk/. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.
- Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skulle sendes senest fredag den 17. februar 2023 til formand@rodekors-aalborg.dk
Formanden havde ikke modtaget nogen forslag. - Valg af:
- De 6 bestyrelsesmedlemmer, som stiller op til bestyrelsen, præsenterede sig og blev alle valgt for en periode på 2 år:
Anders Larsen, Palle Skovmand Fogh, Edith Vindelev, Bettina Alberg, Dorthe Møl- ler Søndergaard og Anne Kathrine Gjessing Verndal
Bestyrelsen påtænker at indsupplere Anna Klitgaard i bestyrelsen som det 9. besty- relsesmedlem
- Jan Andersen blev genvalgt som suppleant for 1 år. Generalforsamlingen godkend- te, at der blev afveget fra valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
- Revisor. Næstformand Palle Skovmand Fogh redegjorde for, at afdelingens behov for hjælp til regnskab og revision har ændret sig, idet vi har fået gode kræfter på både kasserer- og bogholderposten. Vi vil derfor sende revisionsopgaven i udbud. Generalforsamlingen gav bemyndigelse til, at bestyrelsen vælger revisor.
- De 6 bestyrelsesmedlemmer, som stiller op til bestyrelsen, præsenterede sig og blev alle valgt for en periode på 2 år:
- Uddeling af Røde Kors-årsnåle til bestyrelsesmedlemmer og aktivitetsledere
Hanne uddelte 25-års nålen til nørkleleder Bente Nielsen og 2-års nålen til bestyrelsesmed- lem Anne Kathrine Gjessing Verndal med tak for en god indsats
7. Eventuelt.
Der var ingen punkter til evt.
Under spisningen præsenterede Tove Lassen Brødsgaard, aktivitetsleder for Afdelingens Inter- nationale Arbejde, 3 udvalgte Røde Kors-venskabsprojekter (Etiopien, Irak og Myanmar). Med- lemmer af Røde Kors blandt deltagerne havde mulighed for at afgive stemme ved hjælp af den udleverede stemmeseddel. Bestyrelsen vil inddrage afstemningsresultatet i beslutningen om valg af venskabsprojekter. Den efterfølgende optælling af stemmer viste, at venskabsprojektet i Irak fik flest stemmer efterfulgt af Myanmar og Etiopien.
Efter pausen gik vi live direkte fra Ukraine, hvor Røde Kors’ Head of Operations i Ukraine, Jan Erik Krøyer, berettede om Røde Kors’ beredskabs- og hjælpeindsats i det krigsramte land – den hidtil største hjælpeaktion, som Røde Kors i Danmark har været involveret i. Jan Erik opholdt sig i en by i nærheden af den rumænske grænse, hvor Røde Kors har været til stede, siden krigen brød ud for 1 år siden. Området ligger langt fra frontlinjen, og dagligdagen fungerer no- genlunde i dette område. Jan Erik kører ca. 4000 km om måneden til de forskellige områder i Ukraine. Ca. 18 millioner ukrainere har brug for hjælp.
Røde Kors i Danmark hjælper primært med at reparere bombede huse midlertidigt ved at udle- vere reparationskatastrofekit, uddele nødhjælp, hjælpe værtsfamilier for flygtninge med en øko- nomisk håndsrækning samt ved at give psykosocial støtte til traumatiserede mennesker. Røde Kors i Danmark har været repræsenteret i Ukraine siden 2014. Efter krigens udbrud er der kommet flere nationale Røde Kors-selskaber til for at hjælpe – i alt er 17 nationer repræsente- ret. Hjælpeindsatsen ledes af Røde Kors i Ukraine, hvilket kræver en meget stor koordinerings- indsats. Der er et samarbejde på tværs mellem landene, men hvert land er også dygtigt til noget specielt, fx er nordmændene gode til at bygge hospitaler.
Som sidste punkt på aftenens program berettede Jan Andersen, afdelingens aktivitetsleder for beredskab, om det nationale, regionale og lokale beredskab. Røde Kors Aalborgs beredskabs- aktivitet er en del af det nationale beredskab. Vi indgår i den nordjyske beredskabskreds og koordinerer Røde Kors’ beredskabsindsats i hele Nordjylland. Der er 4 indsatsområder: Sund- hedsfaglig støtte, psykosocial støtte, logistik og service samt spontanfrivillige.
Til hvert område er tilknyttet 1 teamleder. Den overordnede ledelse har Jan som aktivitetsleder. Alice Nielsen er kommunikationsansvarlig og Petra Patzwaldt er beredskabsleder. Som ud- gangspunkt håndterer myndighederne en given hændelse samt definerer indsats- samt risiko- og fareområderne. Myndighederne informerer Røde Kors, hvis der er brug for vores hjælp. Bor- gere kan have behov for støtte, som myndighederne ikke skal/kan varetage. Disse borgere kan Røde Kors hjælpe. Borgere, som ønsker at hjælpe aktivt, kan Røde Kors organisere og lede. Vores indsats koordineres med de pågældende myndigheder. Som eksempel kan nævnes sky- deriet i Field’s, hvor myndighederne arbejdede inde i storcenteret, medens Røde Kors tog sig af borgere, som var kommet ud af storcenteret. Arbejdet med at opbygge en beredskabsorganisa- tion fra bunden skal snart skydes i gang med fokus på rekruttering, organisering og uddannelse af beredskabsfrivillige. Jan opfordrede afdelingens aktiviteter til at snakke sammen internt, hvad den enkelte aktivitet kan og vil bidrage med. Jan kontakter aktivitetslederne i løbet af foråret 2023 og kommer gerne forbi til en snak.
Referat og Regnskab
90488_Årsregnskab_2022 - med underskrifter
Referat fra generalforsamling i Røde Kors Aalborg den 27. februar 2023
Dansk Røde Kors Aalborg - årsregnskab 2021 med 4 underskrifter
Referat af generalforsamling i Røde Kors Aalborg den 22. april 2021
Referat af generalforsamling i Røde Kors Aalborg den 26. februar 2020 endelig
Referat fra generalforsamling i Røde Kors Aalborg 2019 endelig
Røde Kors Aalborg årsregnskab 2018 godkendt på generalforsamlingen den 28.2.2019