Røde Kors’ julehjælp til børnefamilier bosat i Aalborg Kommune
Røde Kors’ julehjælp er målrettet økonomisk trængte børnefamilier med mindst 1 barn under 18 år.
Julehjælpen består af et gavekort på 900 kr. gældende til de 2 Coop-kæder Kvickly og SuperBrugsen.
Julehjælpen uddeles ud fra fastsatte kriterier og sker i samarbejde med Aalborg Kommune. Julehjælpen er for dig, der er bosat i Aalborg Kommune. Bor du i tidligere Nibe Kommune, skal henvendelsen dog rettes til Røde Kors Nibe.
Vi åbner op for ansøgninger mandag den 3. november 2025.
Fristen for at søge om julehjælp er fredag den 28. november 2025.
Du søger ved at udfylde den digitale ansøgningsformular. Du får en automatisk bekræftelse på e-mail, når formularen er udfyldt og afsendt. Der er ikke mulighed for at få et fysisk ansøgningsskema. Du kan få hjælp til udfyldelse af det elektroniske ansøgningsskema ved at komme forbi Røde Kors Huset, Ågade 15b i Aalborg torsdag den 20. november i tidsrummet kl. 14-18. Bemærk: Du må ikke parkere i baggården ved huset.
Alle ansøgere får svar fra os senest onsdag den 10. december pr. e-mail. Her vil du også få oplyst tidspunkt og sted for afhentning af gavekort.
Ved spørgsmål kan vi kontaktes på e-mail aalborg.julehjaelp@rodekors.dk
Her er et link til den digitale ansøgningsformular:
Søg julehjælp – læs hvordan du kan søge julehjælp | Røde Kors
Selvom du opfylder kriterierne, gør vi opmærksom på, at vi desværre ikke kan garantere, at vi kan imødekomme alle ansøgninger.