Røde Kors Huset

Røde Kors Huset

I Røde Kors Huset i Aalborg foregår mange af vores aktiviteter, kurser og møder. Vores frivillige har skabt flotte, farverige lokaler, hvor alle er velkomne. Her er grønne planter overalt, nogle bragt til huset af frivillige, andre doneret af en virksomhed, der ikke længere havde brug for dem. Kom og oplev det store krea-rum, hvor der bliver syet og strikket, den flotte børneafdeling designet af vores frivillige arkitekt Rasa, vores cafeområde, hvor man kan lave sig en kop kaffe og vores hyggelige gårdhave, hvor man kan sidde og nyde vejret. Det er også her vi holder vores kurser i førstehjælp og afholder møder i vores store mødelokale. Det er virkelig et samlingssted for brugere og frivillige.

Det gule hus er beliggende i Ågade 15b. Du finder det ved at gå ind ad porten i Ågade 15 (der står Aalykke på porten). Vi kan ikke tilbyde parkering, men lige udenfor porten er der en stor betalingsparkeringsplads. Vi har overdækket cykelparkering i gården, og hvis du er med bus, kan du f.eks. stå af ved politistationen eller banegården og gå resten af vejen – det tager ca. 5 minutter.

Vi glæder os til at se dig i huset.

Kontaktmuligheder:
Brug af huset ring til sekretariatet på 31 19 46 02
Problemer, defekter og andet i forhold til huset ring til vicevært Jesper Nielsen på 36 21 23 34