Lev godt mand

Lev Godt Mand

Er du ramt af stress, skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald i den nære kreds eller anden modgang og/eller ensomhed, kan deltagelse i ’Lev-Godt-Mand’ være vejen til et bedre liv.

Der er tale om et forløb, hvor 8 mænd mødes en hverdagsaften om ugen over 8 uger. Næsten alle tidligere deltagere oplever det et sådan forløb som effektfuldt. Møderne faciliteres af en erfaren gruppeleder.

Det er gratis at deltage.

Du vil møde andre mænd i en lignende situation som dig, og på møderne vil du få inspiration og ideer til forandringer, som i væsentlig grad vil forbedre din livskvalitet.

Er du interesseret i at deltage eller høre nærmere, sender du en besked til aalborg.levgodtmand@rodekors.dk med navn og telefonnummer. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.