Frivillige repræsentanter og midlertidige forældremyndighedsindehavere (MFI)
Hvert år er der børn og unge, der flygter uden deres forældre og søger asyl i Danmark. De er nogle af de mest udsatte flygtninge i verden og kommer hertil, ofte efter en barsk flugt fra hjemlandet uden en familie at støtte sig til.
For de uledsagede mindreårige asylansøgere, der ofte er mellem 15-17 år, kan det være en overvældende oplevelse. Pludselig står de uden den tryghed, omsorg og beskyttelse, som en voksen normalt giver dem. Samtidig skal de til at skabe sig en tilværelse et helt nyt sted, der ofte er meget anderledes end det land, som de kommer fra.
I Røde Kors hjælper vi med at sikre, at uledsagede børn og unge får en frivillig voksen, der kan varetage deres tarv og rettigheder. Hver gang er det myndighederne, der vurderer, om barnet eller den unge skal have en frivillig eller ansat repræsentant.
Når et barn eller en unge går igennem asylfasen er det vores frivillige repræsentanter, der følger det og sikrer, at det dets rettigheder overholdes. Når det derimod har fået opholdstilladelse, er det vores frivillige midlertidige forældremyndighedsindehavere, der varetager deres tarv, rettigheder og interesser og bistår ved diverse møder med myndigheder og offentlige instanser indtil den unge fylder 18 år.
I Røde Kors sikrer vi introduktion og kurser til vores frivillige, så de er godt klædt på til opgaven.
Ønsker du mere information?
Så kan du læse mere om MFI ved at klikke på nedenstående links:
Bliv frivillig forældremyndighedsindehaver
Frivillige repræsentanter og midlertidige forældremyndighedsindehavere