julehjælp 2022

julehjælp 2022

Julehjælp 2022

Julehjælp 2022

Røde Kors’ julehjælp til børnefamilier bosat i Aalborg Kommune

 

I 2022 håber vi på at kunne uddele julehjælp til ca. 400 børnefamilier. Julehjælpen består af et gavekort til en værdi af 900,00 kr. gældende til de 3 Coop-kæder Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen samt et gavekort på 200,00 kr. gældende til Røde Kors Aalborgs 4 genbrugsbutikker. Julehjælpen uddeles i samarbejde med Aalborg Kommune, og den tildeles økonomisk trængte børnefamilier, der er bosat i Aalborg Kommune. Bor du/I i Gl. Nibe Kommune, skal henvendelse dog rettes til Røde Kors Nibe. I vurderingen af ansøgningerne kigger medarbejderne hos Aalborg Kommune på den enkelte families økonomi.

 

Fristen for at søge om julehjælp er søndag den 27. november 2022. Du/I søger ved at udfylde den digitale ansøgningsformular. Du/I får en automatisk bekræftelse, når formularen er udfyldt. Vi opfordrer i høj grad til at anvende den elektroniske formular, da det letter det administrative arbejde meget. Der er dog også mulighed for at afhente og aflevere et fysisk ansøgningsskema i en af vores fire butikker fra fredag den 4. november 2022, se adresserne her: https://aalborg.drk.dk/forside/genbrugsbutikker/. Ansøgningsfristen for aflevering af ansøgningsskema i en af vores butikker er fredag den 25. november 2022.

Storbutikken på Ny Kærvej 43 har sidste åbningsdag lørdag den 19. november 2022. Du/I kan afhente et ansøgningsskema i en af vores øvrige tre butikker. Der er mulighed for at aflevere ansøgningsskema i postkassen ved storbutikken til og med den 25. november 2022.

Vi håber at kunne imødekomme alle ansøgninger, men kan desværre ikke garantere det. Alle ansøgere får svar fra os i uge 50 pr. e-mail eller telefon, og tidspunkt samt sted for afhentning af gavekort vil fremgå af denne information. Ved spørgsmål kan vi kontaktes på e-mail dorthemollersondergaard@outlook.dk eller telefonnummer: 22 43 66 38.

Her er et link til den elektroniske ansøgningsformular:

https://www.rodekors.dk/jul/julehjaelp/soeg-julehjaelp