Stor fremgang i indsamlingsresultatet for Aalborg, Hals og omegn

Stor fremgang i indsamlingsresultatet for Aalborg, Hals og omegn

4 glade gymnasieindsamlere fra Aalborg Katedralskole (Viktor, Martine, Alma og Anna), som samlede ind i distrikt Vejgaard.

På billedet: Viktor, Martine, Alma og Anna fra Aalborg Katedralskole samlede ind i distrikt Vejgaard.

253.165,01 kroner blev samlet ind i Aalborg ved Røde Kors-indsamlingen 2021 i søndags. Tak til alle indsamlere – det er enormt flot og første gang i flere år, at der er fremgang i resultatet.

Vores målsætning var minimum 200.000 kr., så vi er så glade og taknemmelige for, at vi har oplevet en ekstraordinær stor fremgang i indsamlingsresultatet.

Dertil kommer, at der blev indsamlet 17.780,- kr. i Hals og omegn – en pæn fremgang på 2.688,- kr. i forhold til 2020. På landsplan blev der indsamlet ca. 15,5 millioner kr. – en fremgang på ca. 2 millioner kr. i forhold til sidste år. Der er altså fremgang på alle fronter. Vi takker alle indsamlere for, at de mødte frem og trodsede regnvejret.

På billedet foroven ses 4 glade gymnasieindsamlere fra Aalborg Katedralskole (Viktor, Martine, Alma og Anna), som samlede ind i distrikt Vejgaard.

Endnu engang tusind tak til vores fantastiske indsamlere og bidragsydere. Uden jer ingen Røde Kors-indsamling til gavn for Røde Kors’ hjælpearbejde i verdens brændpunkter og herhjemme i Danmark. Også tak til vores sponsorer Nordjyske Bank, SuperBrugsen Vejgaard og Penny Lane. Vores indsamlere blev belønnet for deres indsats med kaffe/te, rosiner, lækker hjemmebagt kage fra SuperBrugsen Vejgaard og hjemmelavede flødekarameller fra Penny Lane.

Var du ikke hjemme i søndags eller kom der ingen indsamler hos dig, er du stadig meget velkommen til at give et bidrag til vores MobilePay-nr. 29718 eller på www.rodekors.dk. Tusind tak på forhånd for dit bidrag.

Vi ser frem til at se jer igen næste år – søndag den 2.10.2022.