Landsindsamling 6. oktober 2019

Landsindsamling 6. oktober 2019

I år samler Røde Kors ind til dem, der har mest brug for det, og vi håber, du siger JA.

Med et JA, vil du være med til at sikre mennesker uden hjem akut beskyttelse, ly, mad, vand og lægehjælp. Og langsigtet støtte, så hårdt ramte børn og voksne igen kan få en tryg base og en lysere fremtid.

ALLE har brug for et hjem. Et sted at høre til. Et sted at finde ly og beskyttelse.

Men lige nu mister børn og voksne ude i verden den trygge base, der beskytter dem. En voldsom cyklon river deres hjem fra hinanden. En oversvømmelse skyller det væk. En bombe jævner det med jorden. Og familien står tilbage uden noget. De har mistet alt, de har. Og med ét er deres liv i fare.

I Danmark får vi flere hjemløse. De bor på gaden. I al slags vejr uden beskyttelse. Det er ikke noget trygt og værdigt liv. Lige nu finder voldsudsatte kvinder styrken til at bryde ud af dét hjem, de ikke er trygge i. De kommer væk fra volden, men står ofte tilbage med traumer efter de mange overgreb. De er sårbare og har brug for støtte.

Årets Røde Kors-indsamling 2019 går til mennesker uden et hjem. Og vi har brug for dig!

Du tilmelder dig her: www.rodekors.dk/indsamling