Introaften til Røde Kors Samaritterne Nordjylland

Introaften til Røde Kors Samaritterne Nordjylland

Nordjylland åbner op for nye frivillige. I Røde Kors Samaritterne finder du en gruppe af frivillige med vidt forskellige baggrunde, som alle brænder for én ting – nemlig at hjælpe andre mennesker og at yde førstehjælp.
For at blive Røde Kors Samarit behøver du hverken være sundhedsfagligt uddannet eller have været på diverse førstehjælpskurser, det eneste du behøver er; at have en passion for at yde førstehjælp og at indgå i et frivilligt team. Så hvad end du er skolelærer, håndværker, studerende eller noget helt fjerde, så er du velkommen i vores frivillige organisation.

I Røde Kors Samaritterne gennemgår vi forskellige uddannelsesniveauer, hvor alle nye frivillige starter på første niveau og arbejder sig op i niveauer alt efter aktivitetsniveau og kompetence. Er du ikke fyldt 18 år er du meget velkommen som frivillig, men vi kan desværre ikke tilbyde dig nogen form for uddannelse før du er fyldt 18 år. Dog kan vi tilbyde dig en masse spændende vagter, hvor du er velkommen til at tage med, som observatør.

Niveauerne er som følgende:
Niveau 1: Observatør
Niveau 2: Elev
Niveau 3: Samaritterassistent
Niveau 4: Samaritterbehandler
Niveau 5: SamaritterMedic (er kun en mulig uddannelse for frivillige, som i deres daglige virke har en sundhedsfaglig profession)
Niveau 6: SamaritterLæge (er kun en mulig uddannelse for friviilige, som i deres daglige virke er autoriseret læge)

Introduktionsaftenen kommer til at foregå d. 25/3-2019 kl. 17.30-21.00.

Programmet for aftenen kommer til at foregå således:
Kl. 17.30-19.00 –  introduktion for Røde Kors Samaritterne; hvem er vi, hvad laver vi og hvilke uddannelser kan vi tilbyde dig.
Kl. 19.00-21.00  –  undervisning, hvor du har mulighed for at møde en masse af de andre frivillige og se hvad vi laver, når vi ikke er på vagt. Undervisningsaftenen d. 25/3 kommer til at omhandle førstehjælpens 4 hovedpunkter og vurderinger af forskellige typer patienter.

Vi håber at du er interesseret i at blive frivillig hos os i Røde Kors Samaritterne og at vi ses d. 25/3. – Vi glæder os til at møde dig!

Hvis du ønsker at deltage d. 25/3 foregår tilmelding på følgende mail: aalborg.frivillig.samarit@rodekors.dk